Generelle oplysninger om virksomheden
Ebbes Vinduespolering
Skovvej 7
7080 Børkop
Danmark
CVR: 43979701
Telefon: +45 60 87 04 04
E-mail: kontakt@ebbes-vinduespolering.dk
Beskrivelse af vare og pris
Vores serviceydelse er vinduespolering til private og erhverv.
Vores udvendige serviceydelse leveres som udgangspunkt kun i et fast interval:
Ved private kunder vil dette være hver 4. eller 8. uge
Ved erhvervskunder aftaler vi på forhånd intervallet mellem virksomheden og kunden. Dette kan forekomme at være sjældnere end hver 8. uge.
Indvendig vinduespolering kan også sættes i fast interval, dette aftaler vi blot, da vi kan passe det ind med, når vi kommer forbi dig næste gang.
Binding
Der er ingen binding på aftalen – forstået på den måde, at du altid kan ringe og sige, at vi ikke skal komme mere.
Ved erhvervskunder, kan bindingen variere efter aftalen.
Meldes der afbud på dagen vil der blive opkrævet et gebyr på halvdelen af din normale faktura.
Priser
Alle vores priser er i dkk. og inkl. moms samt hvad momsen udgør.
Priserne varierer fra hus til hus dette kommer an på tidsforbrug samt hvilken metode der benyttes til vinduespudsningen. Metoden afgøres først og fremmest efter dit ønske. men udgør det en risiko for dine vinduer, så vil vinduespudseren vurdere, hvad der vil passe bedst i dit tilfælde.
Priserne kan justeres op 1 gang årligt med minimum 2% dog mindst 5 kr.. Dette vil fremgå på din faktura i god tid inden det træder i kraft.
Første gang vi er hos dig, tager vi tid på opgaven, og sørger for du får den billigst mulige pris på vinduespoleringen.
Har du fået et tilbud fra os, garanter vi denne pris på den første pudsning, men vi forbeholder os retten til at justere den fremadrettet i tilfælde af, at opgaven er mere omfattende end først antaget. Er dette tilfældet vil du blive informeret herom.
Servicefradrag
Du kan få skattefradrag for vinduespudsning iht. regler for servicefradrag. Fradraget er typisk 26%.
Du skal selv indberette fradraget via selvangivelsen. Det kræver dog bl.a. at betaling er sket elektronisk samt du gemmer faktura som dokumentation. Læs mere hos Skat: www.skat.dk/servicefradrag
Inden vinduespudsningen
Det er vigtigt, at der er ryddet foran alle vinduer, så vi har plads til at udføre arbejdet. Eksempelvis genstande i vindueskarme, større møbler, krukker mv.
Hvis du skulle være gangbesværet, handicappet, sengeliggende eller lign. Så hjælper vi gerne med ovenstående uden beregning. Vi fraskriver os ansvar for eventuelle skader, der måtte opstå i forbindelse hermed.
Det er ligeledes dit ansvar at alle vinduer samt døre kan åbnes/lukkes problemfrit, samt at vindueskarme, radiatorer og lign. er i rimelig stand, da der kan forekomme tidspunkter hvor vi ikke kan pudse vinduerne uden at lægge vægt på karme, rammer mv.
Hvis du nu skulle have vinduer, der er svære at åbne, skrøbelige vindueskarme eller lign, så fortæl det til os, så finder vi sammen en god løsning og undgår skader.
Vi forbeholder os retten til at fraskrive os ethvert ansvar for skader på døre, vinduer, vindueskarme og lign. som følge af dårlig stand.
Serviceydelsen
Manuel vinduespolering
Manuel polering er med vand og sæbe, indsæber og skviz. Vinduet sæbes ind og sæbevandet trækkes af. Rammer er ikke inkluderet som standard. Ved vinduer der ikke er placeret i nåhøjde anvendes vaskeanlæg til disse.
Rentvandsanlæg/vakseanlæg
Vandanlæg benyttes kun til udvendigt brug. Vandet er demineraliseret med en PPM værdi på 0. Vinduet vaskes med teleskopstang og børste, det vil sige vinduet ikke skrabes af efterfølgende, da vandet tørrer uden spor. Ved brug af vaskeanlæg ved vinduesvask kan der ved beskidte vinduer, forekomme lettere skidt/render den første gang det udløser derfor ikke gratis ompuds. Rammer er som udgangspunkt inkluderet, medmindre andet er aftalt. rammevask frarådes hvis rammerne er sårbare overfor meget vand – dette ses især ved ældre trærammer, forsatsvinduer o. lign.
Fejl og mangler
Vi ønsker du er 100% tilfreds og giver dig derfor ”tilfredshedsgaranti”. Hvis du mod forventning ikke er tilfreds med vinduespudsningen, så kontakt os hurtigst muligt dette skal dog ske inden for 48 timer. Så kommer vi forbi og udbedrer hurtigst muligt uden beregning.
Kontakt os på e-mail: kontakt@ebbes-vinduespolering.dk eller tlf: +4560870404
Skader og ridser
Er uheldet ude og der opstår en skade i forbindelsen med vinduespudsningen, så kontakt os hurtigst muligt dette skal ske inden for 24 timer på e-mail kontakt@ebbes-vinduespolering.dk eller tlf: +4560870404. Såfremt vinduespudseren selv opdager, at der er sket en skade, informerer vi naturligvis om det med det samme.
Bemærk, vi fraskriver os ethvert ansvar for skader på døre, vinduer, vindueskarme, løsrevne radiatorer og lign. som følge af dårlig stand. her henvises til ”Inden vinduespudsningen”.
Ved bestilling af afrensning af klistermærker, beton, cement, limrester og lign. forbeholder vi os retten til at fraskrive os ethvert ansvar for ridser.
Bemærk også, at langt de fleste vinduer i forvejen er let ridset grundet slid mv. dog ser man typisk først disse ridser, når vinduerne er nypudsede, men ridserne skyldes ikke pudsningen. Vi benytter professionelt udstyr, som er skånsomt og som ikke ridser.
I tilfælde af skader er det kundens ansvar at bevise skylden.
Betaling
Der fremsendes faktura via e-mail med 7 dages betalingsfrist. Denne faktura betales via bankoverførsel.
Ved manglende betaling af faktura vil man modtage en påmindelse herom. Såfremt betalingen ikke er sket inden betalingsfristen fremsendes 1. rykker her vil blive påregnet et rykkergebyr på kr. 100. Efter yderligere 7 dage fremsendes 2. rykker med tilsvarende gebyr. Efter yderligere 7 dage fremsendes 3. rykker med tilsvarende gebyr. Såfremt regningen stadig ikke er betalt efter yderligere 7 dage, bliver denne sendt til inkasso.
Forbehold og ændringer
Vi forbeholder os ret til at opdatere nærværende handelsbetingelser uden varsel. Vi tager forbehold for tastefejl
Accept af betingelser
Når du bestiller vinduespudsning hos Ebbes Vinduespolering, så accepterer du nærværende handelsbetingelser.
Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.